Udskriv
PDF

Om Lighed i Sundhed

Initiativet Lighed i Sundhed blev startet op i foråret 2008, af de to initiativtagere Otto Ohrt (Folketingskandidat) og Anders Kühnau (Regionsrådsmedlem i Region Midt).
Initiativet er tværpolitisk og samarbejder med en række forskellige faglige og politiske kontakter.
Lighed i Sundhed blev startet op, for at sætte fokus på den stigende ulighed i sundhed og den aktuelle privatisering af vores sundhedsvæsen.
Her lavede vi i den forbindelse en underskriftsindsamling med tre krav, som vi stadig arbejder med at få folk til at skrive under på. De tre krav er:

1. Fjern skattefradrag for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer – brug skattekronerne på de offentlige sygehuse!
2. Stop favoriseringen af privathospitalerne – skab bedre vilkår for de offentlige sygehuse!
3. Der skal kun være én venteliste hos speciallæger – ingen forsikringspatienter skal foran i køen!

Senere hen blev initiativet til foreningen Lighed i Sundhed, som i dag stadig beskæftiger sig med at sætte fokus på uligheden i sundhed. I den senere tid er specielt psykiatrien taget op i foreningen, hvor vi har prøvet at sætte fokus på uligheden imellem psykiatrien og det somatiske område.

Her på vores hjemmeside vil der være nyheder og informationer omkring uligheden i sundhed, samt en database med materialer om emnet. Derudover afholdes en række debatmøder, konferencer og kampagner om emnet. Du kan booke et oplæg fra initiativet her på siden.

Lighed i Sundhed modtog i 2009 Scharnbergfondens pris for at have sat gang i debatten om den stigende ulighed i det danske sundhedsvæsen. Med prisen fulgte 10.000 kr.

Book os

Ønsker du et oplæg fra initiativet, så tag kontakt til en af initiativtagerne.

Anders Kühnau Otto Ohrt

Kontakt Os

Underskrift

Støt initiativet i kampen for lighed i sundhed.
Hjælp os med at nå 10.000 underskrifter:

Underskriftindsamling

Skriv under

Kontaktinformation

Hvis man vil vide mere om kampagnen Lighed i Sundhed, er man velkommen til at kontakte os på lighedisundhed@gmail.com.

Hvis man ønsker et oplæg fra initiativet, vil vi oftest være repræsenteret ved en af de to initiativtagere.

Kontakt Os